Fra d. 1. juni 2008 skal alle brændeovne opfylde brændeovnsbekendtgørelsen.

Se bekendtgørelsen under knappen "Reglementer"


Rådgivning om:

Brændeovne * Træfyring * Løbesod
 

Brændeovne

Hvis brændefyring kun er tænkt som et supplement til husets varmeforsyning, er en god brændeovn den bedste løsning. Der findes et stort antal modeller på markedet og den bedste måde at sammenligne på er, at besøge nogle af de mange pejsecentre. Udover en bedømmelse af de fyringsmæssige egenskaber ved de forskellige modeller, skal brændeovnen også fungere som et møbel i stuen, så design og udseende er heller ikke uvæsentligt.
Der er imidlertid en række andre faktorer, der skal tages i betragtning før man bestemmer sig. Ovnens størrelse og kapacitet skal passe til det stueareal den skal varme op. Er huset meget stort, vil det ofte være bedre med to små ovne i stedet for én stor.


Er ovnen for stor, tvinges man til at skrue for meget ned for lufttilførselen. Så brænder ovnen uøkonomisk og ufuldstændigt, og hele besparelsen ved at fyre med brænde går op gennem skorstenen som uforbrændte gasser og sod. Et af de væsentligste problemer ved en brændeovn er at kunne afstemme ydelse og god forbrænding. Derudover er fordelingen af varmen fra ovnen også vigtig. Man kan groft skelne i mellem 2 principper: Stråleovne og konvektionsovne. Meget få af de ovne der produceres i dag er stråleovne. Stråleovne har den ulempe, at jo større areal den skal opvarme, jo varmere bliver ovnens overflade og de nærmeste omgivelser opvarmes meget kraftigt. Konvektionsovnene, som også er de mest almindelige på markedet i dag, har gennemgående luftrør eller en udvendig kappe, som er åben for oven og for neden. Som betegnelsen siger, omdanner denne type ovne strålevarmen til varm luft. Da ovnen altså trækker koldere luft ind for neden og sender den opvarmede luft ud for oven, cirkuleres luften i rummet. Derved fordeles varmen bedre end ved stråleovnene.


Selv om en brændeovn gerne må se pæn ud, så bør man først og fremmest se den efter indvendig. Det er nemlig vigtigt, at der kan opnås en høj temperatur, der hvor røggasserne skal antændes. Og det kan kun ske ved, at der er isolering indvendig og udmuring med ildfaste sten. Stenene er vigtige, da de dels beskytter isoleringen og dels holder på varmen så nyt ilagt træ hurtigt antændes. Man kan få en idé om ovnens effekt ved at se på de indvendige dimensioner. En ovn med plads til meget brænde vil også give meget varme fra sig, når den brænder rigtigt. Og er dens udvendige overflade ikke afpasset efter brændkammerets størrelse, vil røgtemperaturen sandsynligvis blive for høj med dårlig udnyttelse til følge.


Generelt kan man sige, at det er næsten umuligt at fyre lidt i en stor ovn med et stort brændkammer Derimod vil en stor tung ovn med et lille brandkammer have større mulighed for at fungere med lav ydelse og en god forbrænding, fordi ovnens "masse" hjælper med at stabilisere temperaturen. Dette princip udnyttes til fulde i de såkaldte "masseovne" der er bygget op af en stor mængde sten, som kan oplagre den overskudsvarme, der nødvendigvis opstår ved ideel fyring. En masseovn er forholdsvis dyr, da den skal bygges op på stedet af en fagmand med erfaring. En almindelig brændeovn som er beklædt udvendigt med tunge kakler eller fedtsten, har lidt af masseovnens egenskaber. Den holder sig varm længe efter at fyringen er stoppet.

 

 

Miljørigtig træfyring

Det at fyre med brænde er ensbetydende med en hyggeligt knitrende brændeovn på kolde vinterdage. Det er som om vi har gemt lidt af sommerens sol og varme i ovnens flammer. Og det har vi faktisk også. Den energi der frigøres når træet brænder, er solens energi. Når planter gror, omdanner de ved hjælp af solens lys, vand og CO2 til organisk stof. samtidig frigør planterne ilt til luften. Når vi brænder træet, går processen den anden vej. Forbrændingen bruger ilt, og der dannes vand og CO2. Ved at brænde træet dannes der ikke mere CO2, end det træet har optaget fra luften, mens det voksede. Brændefyring bidrager således ikke til drivhuseffekten.


Det er vigtigt kun at bruge det brændsel ovnen er beregnet til. En brændeovn kan altid brænde almindeligt rent træ. Vil man bruge andre brændsler, skal man sikre sig at ovnen nu også kan afbrænde det rigtigt. På DS-mærkede ovne står hvilke brændsler ovnen er godkendt til. 

Brand aldrig : Affald fra husholdningen, mælkekartoner, tryksager, malet og imprægneret træ eller plast. Det udvikler miljø- og sundhedsskadelig dioxin.


Det er vigtigt at temperaturen i ovnens brændkammer og i skorstenen hurtigt bringes op og holdes tilpas høj. Ellers vil en del af røggasserne afsættes i skorstenen som sod.
En vis skorstenstemperatur er også en forudsætning, for hurtigt at kunne regulere lufttilførslen, når der ilægges større stykker brænde. Men man skal ikke fylde mere i end der er brug for, fordi man så tvinges til at "kvæle" forbrændingen når der bliver for varmt i rummet. Den bedste forbrænding opnås ved at påfylde brænde tit og lidt, man kalder det "klatfyring". Hver gang man ilægger nyt brænde skal der tilføres rigeligt luft. Først når brændet er afblusset, dvs. at der ikke mere er mørkegule flammer, bør luftrosetterne justeres ind, så luftmængden nedsættes, men aldrig så langt at man "kvæler" bålet. Med denne form for "klatfyring" opnås flere fordele:

  • Brændværdien udnyttes bedst muligt.
  • Røggener i både indeklima og udeluft begrænses.
  • Der afsættes mindre sod i ovnens røgkanaler og skorsten, hvilket mindsker risikoen for skorstensbrand.
  • Risikoen for, at der dannes løbesod i skorstenen reduceres.

For at opnå en god afblusning af træet må stykkerne ikke være for tykke, og længden skal være tilpasset ovnen. Det er også vigtigt at træet er så tørt som muligt. Der er dog ingen 100% garanti for en vellykket forbrænding, da næsten alle ovne opfører sig forskelligt. Hovedsageligt fordi skorstensforholdene er forskellige. Man er derfor nød til at gøre sig sine egne erfaringer med lige netop den ovn man har købt.
 

Løbesod

Løbesod, eller kondens i skorstenen er ødelæggende og ildelugtende og kan koste dyrt hvis man ikke stopper det i tide. Kondens opstår når vanddampen i røgen, køles ned til under ca. 50 grader C. Dette sker naturligvis på skorstenens koldeste steder, som er ved skorstenstoppen og på et koldt uisoleret loftrum. Kondensen trækker ud i skorstenens fuger og mursten, og opløser den sod som sidder der, som så trækker med ud igennem skorstenens sider. Efter nogen tid kan man se brune og brun/sorte skjolder på skorstenens ydersider og på loftet ved etageadskillelsen. Man kan selv kontrollere om der er kondens i skorstenen, ved at tage renselemmen af oppe på loftet og med en finger gnide på mursten og fuger indvendigt i skorstenen. Hovedreglen er: bliver fingeren våd og fedtet er der kondens. Der kan naturligvis også være andre årsager til en våd skorsten, regnvand f.eks. Er De i tvivl så spørg skorstensfejeren.


For at forebygge kondens i skorstenen, kan man isolerer skorstenen indvendig, ved at nedsænke eller støbe en isolerende kerne inde i den gamle skorsten. Man kan også sænke en stålforing ned i skorstenen. Der findes flere produkter på markedet. Rådfør med skorstensfejeren, hvilket produkt der passer bedst til Deres skorsten.

 

 

E-mail: sb@skorstensfejermester.dk